Payment with Klarna Payment with Swish
Snabba leveranser / Nöjda kunder

-------------------------------------------------

WE MAKE
MEDAL HANGERS

On this page you will find many different medal hangers for various sports. 

So if you are looking for a solution on how to present you medals from your finest accomplishments, please find inspiration here

-------------------------------------------------

10 år siden jeg løb mit förste maraton.

|27/09, 2020

10 år siden jeg løb mit förste maraton.

Berlin Marathon.

I dag er det 10 år siden, jeg løb mit første maraton. Det var i Berlin. 

Jeg kan stadig huske, hvor meget det kildede i maven, da jeg købte startnummeret, og det pludselig var alvor. Jeg var mega-nervøs og slet ikke overbevist om, at jeg kunne klare det. 

Min træning blev også taget meget alvorligt, og der var ikke noget med at løbe for sjov. Alle ture havde et formål. Det samme gjaldt min kostplan, hvor selv Kipchoge nok ville have bedt mig om at slappe lidt af. 🙈


Raceday

Så kom dagen. 

Hele morgenen drak jeg vand, fordi jeg var bange for at dehydrere, hvilket gjorde, at jeg måtte stoppe for at tisse seks gange undervejs i løbet. 

Jeg havde også læst, at man skulle tage en gel hver halve time, så jeg havde købt et løbebælte, hvor jeg placerede ni geler. Den dag i dag forstår jeg stadig ikke, hvordan min mave kunne klare alt det sukker. 😂

Det øsregnede, men det var ligemeget. 

Stemningen langs ruten var fantastisk med masser af bands og glade tilskuere, som råbte mit navn, det var trykt på startnummeret. 

Tre km tilbage

Tre kilometer fra mål fik jeg krampe i mine lår, men da jeg rundede det sidste venstresving og havde Brandenburger Tor og målområdet foran mig, var der en tysk tilskuer, som råbte: “Smile! You have made it!”, Og så var jeg lige ved at tude. 

Kort efter løb jeg over målstregen - med armene i vejret som om jeg havde vundet, men det viste sig, at der desværre var nogle andre, som havde løbet hurtigere end 4:08:13. 😂

På søndag løber jeg også maraton. Det bliver mit nr. 64. Det kildrer ikke længere i maven, når jeg melder mig til et løb. Jeg følger ingen træningsplan eller spiser noget bestemt, og siden Berlin har der ikke stået en gal tysker og råbt efter mig ved målstregen. 

Men når jeg tager det sidste skridt ind over målstregen og stopper mit ur, er følelsen af at have kæmpet og vundet der stadig. Det bliver aldrig nemt, men hold kæft hvor er det stadig sjovt. 😃